Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren

18.2. er sidste chance for at gå ind ad døre til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, i et par udstillinger i København. Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk der ikke kår væk af sig selv..

Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys - fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstribe hos Hammershøi, eller sydeuropas skarpe sol,. Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen.

Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring siger, og det kunne de moderne mæcener der har grundlagt Davids og Hirschprungs samlinger, der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. Artiklen tager ruten, og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position.

Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er I det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindelig ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne.

Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, og et par ejendomme indeholder Davids Samling, som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren CL David selv. Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, JF Willumsens vandrere og gryende visioner, og Theodor Phillipsens køer i modlys.

Køer flare flere sider.

Udstillingen er på anden sal, og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret.

Advarsel angående at engagere med Orienten

Jeg anbefaler dog at kun tage samlingen af Islamisk kunst, når man har tiden og tomrummet til det. Den snirkler sig gennem flofstetagen og på troede sal, men en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, og efterlader en mættet som efter en bedre persisk buffet. Da entreen er gratis kan man bare vende tilbage en anden dag.
Hvis man har en smag for det orientalske her i Februar kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK, og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch, og hans omfattende mænge tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid.

Ophævet kunst.

Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling gennem Kongens Have og, og ad Sølvgade forbi Staden Museum for Kunst. Men for at sætte slut 1800-tallet i kunstneriske perspektiv, kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, og op af betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret - Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian 9 og Dronning Louise - og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. Monumentet stod foran Staten Museum for Kunst fra 1892 til 1920, hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op til glemslen på Pücklers Bastion, som et arvestykke der ender i et loftskammer.

Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven.

Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer der tilbageviste det svenske angreb i 1659. Og hviis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl 14.00.

https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859

Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschprung.

En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschprung, hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. Først var hun Marie Triepcke, og gik til gymnastik med parret Hirschprungs yngste datter, hun kom meget i et hjem hvor man talte tysk ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). En periode var hun endda forlovet med den en af sønnerne, men hun slog op, og faldt for PS Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschprungs. I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder.

Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (på lån fra Frederiksborg museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende.

Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, og følger send fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. Hun er tit blevet væk i historien om Skagensmalerne, og når man ser på sin meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand. Man maler hende stirrende ikonisk ud over havet, så er hun kunstner eller model? Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. De malede og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser. Og dét var 1890'erne. Efter 11 år år holdt det ikke. Under en rejse til Italien forelskede hun sig i den svenske komponist Hugo Alfvén, og forlod Danmark og det kendte netværk, skiftede efternavn og flyttede ude af det der blev den danske kanin. Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, møbeldesign og atter en ikke helt problematisk ægtemand.

Maries sans for interior findes både i den mindre malerier, og i modeller af hende hjem bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de opsatser, hvor hendes møbler også udstilles.

Nu er hun fundet igen frem og budt hjem til Hirsschprung, som en datter af huset, hvad hun nærmest er. Og i et hjørneværelse af Hirschprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner.

Kilder

Katalog fra Hirschprungs samling