Det Moderne Gennembrud

Hvad går de af dig min Fødeby
Hvilken Byggen og Roden
Jeg kjender dig neppe - du bliver som Ny
Aldeles på moden…
Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)

Sensation og skandale

København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang op på Nørre- og Veterbro. I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet.

De nye tider skabte røre helt ind i det ærværdige universitet på Frue Plads. Georg Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til hverken Gud eller gamle idealer – og slet ikke til dansk selvglæde. Den debat han startede er aldrig rigtig døet hen.

Den store verden satte sit præg på København.

Ånd og Arkitektur

Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof. Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med det unødige pynt, syntes at være ideen.

Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske søer var en veritabel verdensflod.

Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for de kvarterer der opstod uden på det gamle voldterræn.

… men jeg synes de Huse man nu ryster ud,
er mestendels Løgne.

Disse brogede Prøver på hver en Manér
disse nypittoreske,
forlorne, forfløjne Murstensideer -
italienske og græske
normanniske Taarne - Rokokopalæer -
affekterte groteske!
Af oprindelig Stil har jeg fundet mér
i en Legetøjsæske.

Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne. 10 år efter kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens overfladiskhed og forlystelsessyge.

Her et udpluk fra romanens indledning:

Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under Gassens Lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Strøm af Plankeværker foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.
- Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder.
- Vi kalker vore Grave, sagde Lange.

Herman Bang skriver også om Christiansborgs Brand i 1884

Når en verden går under opstår en ny

Digterne skal have lov at skrive med skepsis om deres tids bygninger. Men med over 120 års afstand kan vi nyde de snurrepiberier der en gang var moderne. Vi kan også genfinde en fortabt tids charme – som i et hjørne af Østre Anlæg, hvor man i dag kan fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt.

Din Stadsgrav og din Kirsebærgang
Hvor Violer i Plukked
Hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang
Og Sivene Vugged
Hvor den vilde Drossel i Buskene sang
Mens aftenen dugged,
Og Fiskeren med sin Bambusstang
Over Bredden sig Bukked.

Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988)
Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002)

Kaalunds digt på poesi-sitet Kalliope
Herman Bang Stuk i Arkiv for Dansk Litteratur